Indlæg #3

Ja, okay. Det er et par år siden der sidst var nogen form aktivitet herinde, og det har generet præcis nul mennesker. Men nu er jeg her altså igen.
Her er en lille opdatering:
Da I, ikke eksisterende læseren, hørte fra os sidst var Julie og hendes kæreste flyttet til Fyn, mens jeg stadig boede i vores hjemby. Her blev jeg boende i noget tid indtil jeg flyttede sammen med en veninde fra min gamle gymnasieklasse inde i København. Big mistake. Julie og hendes kæreste flyttede også til København. Vi boede ret tæt i en periode, men så ikke hinanden så meget. Der var en aften hvor vi impulsivt drak alt for meget gin, var på tinder og jeg sov på gulvet i entreen da jeg kom hjem. Jeg droppede ud af min uddannelse og flyttede tilbage til mine forældre fordi jeg mistede evnen til at fungere som et ægte menneske. Jeg brugte lang tid på at ligge i fosterstilling og have stirrekonkurrence med væggen.
Men sidste år skete det vidunderlige, at jeg begyndte at inde min tidligere form som homo sapiens tilbage og kom ind på en uddannelse, jeg ikke vidste jeg ville elske så meget. I Odense. Så nu bor jeg her. Og gæt hvem jeg har med? Julie og hendes kæreste. Og det er the best thing ever. De fungerer mere eller mindre som mine bedsteforældre. Jeg kommer og spiser deres mad, snakker lidt og går hjem med armene fyldt med dagligvarer og alskens godterier.
For at være helt ærlig, så er jeg ikke altid helt glad. Jeg har stadig dage hvor jeg har mere til fælles med en skål størknet havregrød end med andre mennesker, men jeg er her. Og hvis I havde set mig i år 2014 ville I vide hvor imponerende det egentlig er. Jeg er her og jeg har Julie med. Og så kan jeg faktisk ikke ønske mig mere.

Men hvorfor..? #1

1. Skal det være fucking umuligt at slå den skide time-alarm fra mit Casio ur, men bare man overvejer at komme til at strejfe knappen, så er den sat til igen?
2. Skal jeg være så elendig til bordfodbold, ædru, når jeg totalt har blæret mig med hvor megasej til det jeg er?
3. Skal jeg være endnu mere elendig til UNO EXTREME og få tæv af både min moster, kusine og fætter?
4. Skal jeg altid være glad på andres vegne når de bliver inviteret på date og deres kærester er så uendeligt søde ved dem, når jeg har brugt hele aftenen på at blive beskudt af sugekoppile af min fætter Spiderman? 
5. Kan jeg bare ikke falde i søvn??
6. Får jeg nervøse træk af st skulle holde en samtale med en af det modsatte køn, hvis jeg synes vedkommende er lidt sød? Det gør det ærligt talt en smule sværere. 
7. Bor Julie så skidelangt væk når jeg bare godt kunne bruge sådan en "fuck verden, vi har chokolade, hinanden og te"-dag?
8. Kan man ikke få udbragt medynk, skulderklap og krammere fra det lokale pizzaria?

Indlæg #2

Havde sådan en dag idag, du ved, sådan en af dem hvor man virkelig har svært ved at svinge benene ud af sengen og endnu sværere ved ikke at gå på mordtogt i toget når folk maser og skubber sig forbi en. Men så kom jeg i skole. Til hvad jeg var helt forberedt på ville blive en helt igennem ulidelig dag.. Og pludselig var altid godt. De dejlige mennesker tog en lille bid af mit dårlige humør, det spændende stof atter en, de søde undervisere en mere og den sidste lille krumme af dårligt humør blev fuldstændig kværket af det faktum at der er bordfodbold på skolen og tetris på min telefon (okay, biokemi er altså ikke min bedste ven) og det er sådan jeg ved jeg har valgt den rigtige uddannelse den her gang.

GOD KARMA BITCHES

Kære Dagbog #1

Kære dagbog,

Jeg er syg, som i febersyg. Men jeg tog alligevel afsted til mit diabetestjek på sygehuset. Det gør man nemlig, hvis man er godt opdraget og det har taget et stykke tid at få tiden. Jeg missede min bus derud, fordi jeg lod en gammel dame komme foran mig i køen, og jeg blev derude til jeg havde det alt for skidt til egentlig at være der. Så Kære Dagbog, på vej hjem måtte jeg stå ud af bussen før tid for at knække mig i en busk.
New Low.

Kh.
Julie

Indlæg #1

Kære Jullergøj.
Så går det løs. Jeg har brugt rundt regnet 7 minutter på layoutet, så du piller bare ved det, hvis det er det du føler for. Du skal være så hjerteligt velkommen.

Jeg tænker vi må være lidt bedre til at opdatere denne her blog i forhold til vores sidste. Vi må lige tage os lidt sammen. For nu gælder det. Nu gælder det vores fælles sammen-hed. Nu er det nemlig slut med lige at komme på visit hvis man har brug for en krammer eller noget kold cola eller en god blanding. Nu er det slut med spontane besøg der ender i puslespilslæggeri til langt ud på natten. For nu bor du på Fyn og jeg bor stadig her i Helvede. Så skriv du endelig løs, min egen Fnullerpus.

Møzz,
Maria